Rekruttering – nøglen til den velfungerende virksomhed

Uden dygtige og flittige medarbejdere ser det sort ud for de fleste virksomheder. Medarbejdere udgør nemlig fundamentet for arbejdet i en virksomhed, og derfor er gode medarbejdere altafgørende for, at en virksomhed fungerer.

Hos Instaservice er vi specialister i rekruttering; vi sørger altså for at finde nye medarbejdere til forskelligartede virksomheder. Men hvorfor er rekruttering så vigtigt? Det kan du finde svaret på nedenfor.

Undgå mangel på arbejdskraft

Der er kamp om de gode medarbejdere – alle virksomheder ønsker at få fingre i netop disse. Fordi de fleste virksomheder ene og alene ønsker de bedste medarbejdere på deres arbejdsplads, risikerer mange virksomheder perioder med mangel på arbejdskraft, mens arbejdet med at finde de rette kandidater står på.

Da dette ikke alene går ud over de resterende medarbejdere, som må knokle hårdere, men også virksomhedens generelle tilstand, bør mangel på arbejdskraft undgås. Og det kan vi hjælpe med.

Ved at benytte dig af et professionelt rekrutteringsfirma, får du hurtigt nye og kvalificerede medarbejdere til din virksomhed, og undgår på denne måde perioder med mangel på arbejdskraft. Vi er med andre ord den nemme og sikre vej til de gode medarbejdere.

Fastholdelse af medarbejdere

I dag skifter personer i højere grad end nogensinde før fra én arbejdsplads til en anden. Det kan der være mange årsager til, men ikke desto mindre er det uundgåeligt, at det fører ustabilitet med sig.

Gennem målrettet rekruttering gør vi en stor indsats for, at du kan se frem til en fremtid med stabile medarbejdere, som er trofaste over for dig og din virksomhed.

Ved udelukkende at beskæftige os med medarbejdere, som har kompetencer og værdier, der matcher netop din virksomheds profil og behov, arbejder vi for at sikre fastholdelse af medarbejdere. Vi tror nemlig på, at hvis en medarbejders kompetencer passer på den virksomhed, som personen ansættes i, er sandsynligheden for, at denne person har lyst og motivation for at blive i virksomheden i mange år ud i fremtiden, langt større.